Author: Peter Birkholm-Buch (Page 9 of 17)

Iflg. en undersøgelse der bl.a. er lagt på Version 2 er følgende IT-trends de vigtigste for IT-chefer i Danmark, Sverige og Norge:

1. Mobilitet
2. Virtualisering
3. Cloud computing
4. Sociale medier
5. Outsourcing
6. Grøn it
7. Biometri

Et par umiddelbare observationer fra min side må være at:

• Forskellen på virtualisering, cloud computing, outsourcing og grøn it sikkert er meget lille gående mod 0. I hvert fald set fra en IT-chef med ansvar for drift.
• Fokus på mobilitet er på vej til at blive 10’ernes svar på 00’ernes SOA. Forskellen er bare at HTML5 næsten allerede har løst problemet.

Jeg ville nok proppe åben data og åbne data protokoller som OData på listen i stedet for, så kommer muligheden for mobilitet af sig selv.

Min liste vil så være:

1. Cloud computing
2. Åbne protokoller
3. Sociale Medier
4. Biometri

I medierne, på Digitaliseringsmessen 2012 og senest på IT-brancheforeningens årlige møde har politikerne nærmest stået i kø for at fortælle om hvordan man kan skabe kæmpe gevinster vha. digitalisering.

Det tror jeg sådan set også man kan, men der er lige et par sten på vejen som skal ryddes først. I prioriteret rækkefølge kan man nævne:

1. Fix lovgivningen så man kan bruge cloud
2. Fix NemID så den kan bruges på alle platforme
3. Få så bygget det danske datakatalog – ring til USA og så en kopi af koden fra http://data.gov
4. Invester besparelserne fra cloud i nye løsninger på ny teknologi
5. Sæt borgeren i centrum når man designer digitale løsninger og brug de ekstra penge der skal til for at sikre god UX
6. Ambitionerne på selvbetjeningsløsninger skal WAY op!

1. Fix lovgivningen så man kan bruge cloud

Den danske lovgivning omkring personfølsomme data er nødt til at blive lavet om, så det er muligt at bruge cloud computing. Alt andet giver  simpelthen ikke mening, hverken økonomisk eller teknisk.

Etableringen af en driftsorganisation i Statens IT er en kæmpe fejltagelse. Det har ikke været økonomisk forsvarligt at etablere drift på “jorden” i snart mange år og prisen på kapacitet (CPU, RAM og lager) i skyen rasler dagligt ned.

2. Fix NemID så den kan bruges på alle platforme

I danmark er udbredelsen af SmartPhones på niveau med Korean og Japan og ligner noget i omegnen af 70% af befolkningen. Alligevel har vi en statslig login løsning der ikke virker på NOGEN mobile platforme.

Hvis vi skal lykkes med tvangsdigitalisering af selvbetjeningsløsninger er vi nødt til at sikre at vores foretrukne håndholdte IT platform (læs: SmartPhone) virker ligeså let som pinkoden på et Dankort.

3. Få så bygget det danske datakatalog – ring til USA og så en kopi af koden fra http://data.gov

ALLE er enige om at der ligger en guldgrube begravet i at sætte data fri. Men guldet kan kun graves frem hvis data rent faktisk er tilgængeligt som beskrevet i de 8 bud for åben data.

Det er mig et mysterium at ingen har fundet på at ringe til USA og bede (pænt) om en kopi af koden til http://data.gov – men det ville måske være for let.

Nå jo, jeg skrev også om det her sidste år.

4. Invester besparelserne fra cloud i nye løsninger på ny teknologi

Når man nu sparer en bunke penge, indledningsvis på hosting af eksisterende løsninger i skyen, så invester pengene i nye web2.0-ificeringer i stedet for at kanalisere pengene over i overførselsindkomster.

Tænk hvis man havde sparet en mia. kr. som man så havde kastet efter initiativer som Code for America.

5. Sæt borgeren i centrum når man designer digitale løsninger og brug de ekstra penge der skal til for at sikre god UX

Alle, OK næsten alle, bruger sociale tjenester og har efterhånden en nogenlunde opfattelse af hvordan det med at sætte brugeren i centrum fungerer. Så hvorfor ikke også sætte brugeren/borgeren i centrum når man designer selvbetjeningsløsninger til det offentlige? Hvorfor skal selvbetjeningsløsninger være baseret på de samme paradigmer som de offentlige institutioner bruger internt?

Hvis man skal lave løsninger som er pæne, brugervenlige og gennemtænkt (med andre ord har god UX) så koster det lidt mere end ellers, fordi man er nødt til at have bemanding på et projekt og man er nødt til at bruge ekstra tid på forundersøgelser og brugertest og sådan noget…

Men man er bare nødt til at kaste sig i støvet for den salige Steve Jobs og give ham ret i at UX betyder ALT. Det er fuldstændig lige meget hvor smart et system er hvis det er grimt og svært at bruge.

6. Ambitionerne på selvbetjeningsløsninger skal WAY op!

Hvis det er muligt for en virksomhed som Danske Bank at skabe mobile selvbetjeningsløsninger for noget så kompleks og sikkerhedstungt som Netbank, der kan rykke 50% (eller også er det mere) af deres brugere fra web til mobil og tablet, så må det også være muligt for offentlige instititutioner af gøre det samme.

Men ambitionsniveauet er nødt til at komme WAY op hvis det skal kunne lade sig gøre. Cremen af mobile løsninger pt. er hul-i-vejen og tag-et-billed-af-min-fyldte-skraldespand.

Der er INGEN tekniske forhindringer tilbage, ansvaret ligger udelukkende hos vores politikere.

Mine tvillingedrenge er næsten 11 år gamle og de elsker at spille computerspil, både på computer og konsol.

Blandt deres jævnalderne kammerater spiller stort set alle drengene også computerspil – især skydespil som Modern Warfare og Battlefield. Når jeg spørger deres forældre om det er OK med dem, så siger de at deres børn sagtens kan finde ud af at spille spilene og at de ikke bliver bange.

Jeg er selv stor fan af Modern Warfare og har hele serien til min Xbox. På bagsiden af alle spillene kan man se, at de er mærket med PEGI’s 18 mærkat. Tillad mig lige at slå fast at mærkaterne IKKE har noget med kravet til evnerne til spilleren at gøre.

På PEGI’s hjemmeside kan man læse:

PEGI-aldersmærkerne står på for- og bagsiden af emballagen og indikerer følgende aldersgrupper: 3, 7, 12, 16 og 18. De giver en pålidelig indikation af egnetheden af spillets indhold med relation til beskyttelse af mindreårige. Aldersmærkningen tager ikke hensyn til spillets sværhedsgrad eller de færdigheder, der kræves for at spille det.

Så hvis man tillader sit barn at spille spil som er egnet for personer over 18 år, så kan man ligeså lade dem se porno også.

Men det er mere komplekst end det. Børns hjerner er ikke fuldt udviklet før 18-20 års alderen og den er ekstra påvirkelig netop under teenage årene. Der findes utallige undersøgelser der påviser skadelige effekter af voldelige computerspil på unge mennesker. Senest har DR gennemført et eksperiment baseret på en stor amerikansk undersøgelse “A Review of the Effects of Violent Video Games on Children and Adolescents” af Whitaker og Bushman der netop viser, at man bliver mere aggressiv af, at spille voldelige computerspil. Du kan se udsendelsen her: http://www.dr.dk/nu/player/#/eksperimentet/27805.

Danske Albert Gjedde er international anerkendt hjerneforsker og han har påvist at man kan finde ligeså meget dopamin i hjernen på unge computerspillere som hvis man havde taget et stribe kokain.

Jeg er bestemt ikke frelst og jeg kan ikke undgå at mine børn enten ser eller spiller voldelige computerspil hos deres kammerater. Men jeg synes vi som forældre bør tage stilling til om det er OK, at vores børn bruger timevis på spil, hvor vi ikke aner noget om langtidseffekterne.

Just saying…