Peter Birkholm-Buch

Stuff about Software Engineering

Page 4 of 11

Ting der står i vejen for digitalisering #digdk

I medierne, på Digitaliseringsmessen 2012 og senest på IT-brancheforeningens årlige møde har politikerne nærmest stået i kø for at fortælle om hvordan man kan skabe kæmpe gevinster vha. digitalisering.

Det tror jeg sådan set også man kan, men der er lige et par sten på vejen som skal ryddes først. I prioriteret rækkefølge kan man nævne:

  1. Fix lovgivningen så man kan bruge cloud
  2. Fix NemID så den kan bruges på alle platforme
  3. Få så bygget det danske datakatalog – ring til USA og så en kopi af koden fra http://data.gov
  4. Invester besparelserne fra cloud i nye løsninger på ny teknologi
  5. Sæt borgeren i centrum når man designer digitale løsninger og brug de ekstra penge der skal til for at sikre god UX
  6. Ambitionerne på selvbetjeningsløsninger skal WAY op!

1. Fix lovgivningen så man kan bruge cloud

Den danske lovgivning omkring personfølsomme data er nødt til at blive lavet om, så det er muligt at bruge cloud computing. Alt andet giver  simpelthen ikke mening, hverken økonomisk eller teknisk.

Etableringen af en driftsorganisation i Statens IT er en kæmpe fejltagelse. Det har ikke været økonomisk forsvarligt at etablere drift på “jorden” i snart mange år og prisen på kapacitet (CPU, RAM og lager) i skyen rasler dagligt ned.

2. Fix NemID så den kan bruges på alle platforme

I danmark er udbredelsen af SmartPhones på niveau med Korean og Japan og ligner noget i omegnen af 70% af befolkningen. Alligevel har vi en statslig login løsning der ikke virker på NOGEN mobile platforme.

Hvis vi skal lykkes med tvangsdigitalisering af selvbetjeningsløsninger er vi nødt til at sikre at vores foretrukne håndholdte IT platform (læs: SmartPhone) virker ligeså let som pinkoden på et Dankort.

3. Få så bygget det danske datakatalog – ring til USA og så en kopi af koden fra http://data.gov

ALLE er enige om at der ligger en guldgrube begravet i at sætte data fri. Men guldet kan kun graves frem hvis data rent faktisk er tilgængeligt som beskrevet i de 8 bud for åben data.

Det er mig et mysterium at ingen har fundet på at ringe til USA og bede (pænt) om en kopi af koden til http://data.gov – men det ville måske være for let.

Nå jo, jeg skrev også om det her sidste år.

4. Invester besparelserne fra cloud i nye løsninger på ny teknologi

Når man nu sparer en bunke penge, indledningsvis på hosting af eksisterende løsninger i skyen, så invester pengene i nye web2.0-ificeringer i stedet for at kanalisere pengene over i overførselsindkomster.

Tænk hvis man havde sparet en mia. kr. som man så havde kastet efter initiativer som Code for America.

5. Sæt borgeren i centrum når man designer digitale løsninger og brug de ekstra penge der skal til for at sikre god UX

Alle, OK næsten alle, bruger sociale tjenester og har efterhånden en nogenlunde opfattelse af hvordan det med at sætte brugeren i centrum fungerer. Så hvorfor ikke også sætte brugeren/borgeren i centrum når man designer selvbetjeningsløsninger til det offentlige? Hvorfor skal selvbetjeningsløsninger være baseret på de samme paradigmer som de offentlige institutioner bruger internt?

Hvis man skal lave løsninger som er pæne, brugervenlige og gennemtænkt (med andre ord har god UX) så koster det lidt mere end ellers, fordi man er nødt til at have bemanding på et projekt og man er nødt til at bruge ekstra tid på forundersøgelser og brugertest og sådan noget…

Men man er bare nødt til at kaste sig i støvet for den salige Steve Jobs og give ham ret i at UX betyder ALT. Det er fuldstændig lige meget hvor smart et system er hvis det er grimt og svært at bruge.

6. Ambitionerne på selvbetjeningsløsninger skal WAY op!

Hvis det er muligt for en virksomhed som Danske Bank at skabe mobile selvbetjeningsløsninger for noget så kompleks og sikkerhedstungt som Netbank, der kan rykke 50% (eller også er det mere) af deres brugere fra web til mobil og tablet, så må det også være muligt for offentlige instititutioner af gøre det samme.

Men ambitionsniveauet er nødt til at komme WAY op hvis det skal kunne lade sig gøre. Cremen af mobile løsninger pt. er hul-i-vejen og tag-et-billed-af-min-fyldte-skraldespand.

Der er INGEN tekniske forhindringer tilbage, ansvaret ligger udelukkende hos vores politikere.

Voldelige computerspil er ikke for mindreårige!

Mine tvillingedrenge er næsten 11 år gamle og de elsker at spille computerspil, både på computer og konsol.

Blandt deres jævnalderne kammerater spiller stort set alle drengene også computerspil – især skydespil som Modern Warfare og Battlefield. Når jeg spørger deres forældre om det er OK med dem, så siger de at deres børn sagtens kan finde ud af at spille spilene og at de ikke bliver bange.

Jeg er selv stor fan af Modern Warfare og har hele serien til min Xbox. På bagsiden af alle spillene kan man se, at de er mærket med PEGI’s 18 mærkat. Tillad mig lige at slå fast at mærkaterne IKKE har noget med kravet til evnerne til spilleren at gøre.

PEGI’s hjemmeside kan man læse:

PEGI-aldersmærkerne står på for- og bagsiden af emballagen og indikerer følgende aldersgrupper: 3, 7, 12, 16 og 18. De giver en pålidelig indikation af egnetheden af spillets indhold med relation til beskyttelse af mindreårige. Aldersmærkningen tager ikke hensyn til spillets sværhedsgrad eller de færdigheder, der kræves for at spille det.

Så hvis man tillader sit barn at spille spil som er egnet for personer over 18 år, så kan man ligeså lade dem se porno også.

Men det er mere komplekst end det. Børns hjerner er ikke fuldt udviklet før 18-20 års alderen og den er ekstra påvirkelig netop under teenage årene. Der findes utallige undersøgelser der påviser skadelige effekter af voldelige computerspil på unge mennesker. Senest har DR gennemført et eksperiment baseret på en stor amerikansk undersøgelse “A Review of the Effects of Violent Video Games on Children and Adolescents” af Whitaker og Bushman der netop viser, at man bliver mere aggressiv af, at spille voldelige computerspil. Du kan se udsendelsen her: http://www.dr.dk/nu/player/#/eksperimentet/27805.

Danske Albert Gjedde er international anerkendt hjerneforsker og han har påvist at man kan finde ligeså meget dopamin i hjernen på unge computerspillere som hvis man havde taget et stribe kokain.

Jeg er bestemt ikke frelst og jeg kan ikke undgå at mine børn enten ser eller spiller voldelige computerspil hos deres kammerater. Men jeg synes vi som forældre bør tage stilling til om det er OK, at vores børn bruger timevis på spil, hvor vi ikke aner noget om langtidseffekterne.

Just saying…

THE RELEASE OF YOUR FIRST INSTALLMENT PAYMENT OF $7, 600.00 USD (Payment Order #:WUMT-8880635/2011)

WESTERN UNION MONEY TRANSFER
MALAYSIAN PAY-OUT CENTER
Attention,
You are entitled to receive a total sum of $1,500,000 USD which has been
successfully deposited at the Western Union Payment Center, Malaysia by the
United Nations. This payment is in conjunction with the Social Responsibility
Cash Aid Programme of the United Nations in which e-mail addresses are
selected randomly by the Topaz Balloting System.
The Management of the Western Union Payment Center, Malaysia has designated
that the amount be remitted to you via our Daily Limit Payment of $7,600 USD.
Do send your Name, Address and Phone Number to Mrs. Franca Lee of the Western
Union Payment Center via email:(mrs.franca.lee01@gmail.com) or call +601.6487.
2136 for more information on how to receive your first installment of $7,600
USD
Yours Truly,
Mr. Norman Sadiq,
For: Western Union Payment Center, Malaysia.

Kom og mærk

For sent
Mine grådige drømme
Flød som vældige strømme
Ind til helvedes port
Og mærk mine verdener der ramler
Mine hænder der famler
Kom og mærk

Og i mens at jorden drøner på min mælkevej
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn

Og smag
Smag på mørket en tavs nat
Ligeså tro som en vild kat
Kom og smag
Og se
Alle stjernerne falder
Med min stemme der kalder
Her fra helvedes port

Og i mens at jorden drøner på min mælkevej
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn

Og i mens at jorden drøner på min mælkevej
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn

For sent
Mine grådige drømme
Flød som vældige strømme
Ind til helvedes port

Og i mens at jorden drøner på min mælkevej
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn

Og i mens at jorden drøner på min mælkevej
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn
Kysser jeg dit navn

Cure4you–din sundhedsportal!?

Jeg har ikke været til min læge i 100 år. Sidst jeg skulle til lægen skulle man ringe og bestille tid hos en sekretær. Nu skal man bruge en formular online (jubii).

Når man endelig er logget ind bliver man mødt af en side der ligner noget fra østtyskland:

image

Her kan man så godt som intet andet end at klikke videre til Cure4you Sundhed.

Nu kan det godt være at det bare er mig, men Cure4you lyder mere som noget man får i spam sammen med 100% mere nydelse og størrelse.

Nå videre til Cure4you og så mødes af en portal der på nærmest umulig vis lykkedes med at undergå ovenstående i design:

image

Hvor har jeg f.eks. fået Per Stig Møller som læge? Sådan så han da ikke ud sidste gang…

Når man så vælger at bestille en ny tid bliver man smidt tilbage til Østtyskland…

image

Suk, velkommen til selvbetjening anno 2011.

Socialt valgeksperiment

Så er der folketingsvalg 2011 og de sociale medier er allerede ved at flyde over med kommentarer af mere eller mindre lødig karakter.

For at gøre det nemmere at kende forskel på farven af tweets, indlæg og andre opkast vil jeg foreslå at alle skifter deres billede ud med et ikon der angiver det parti de vil stemme på.

Jeg har til formålet sakset lidt i DR’s hjemmeside og lavet nedenstående ikoner (i alfabetisk rækkefølge):

ABCFIKOVØ

Alternativt kan man hente fra Skydrive: https://skydrive.live.com/#!/?cid=6af4c8ec7575374c&sc=documents&uc=9&id=6AF4C8EC7575374C%21846

Jeg har skiftet til (ugens) parti på twitter, facebook og G+.

God fornøjelse og godt valg.

SharePoint 2007 Content Query Web Part Resources

Basic Usage

Styling

Custom Queries

Programmatic

Cool Examples That Tie It All Together

Enhanced CQWP’s

When to use a Database, Sharepoint, or Wiki

Notice: I wrote this when I was still working for NNIT, but the principles still apply.

Eli Robillard wrote a post on “When to use a database, SharePoint, or wiki” with the following highlights:

A database stores structured data. The structure is typically designed and owned by an individual. Politically, it’s a dictatorship. Line-of-business applications which gather and distribute raw data are typically associated with databases.

Sharepoint provides webs to store lists and documents. Think of this as loosely-structured data. Sharepoint lets you control this data with versioning, backup and recovery, workflow, security, policies and auditing. The structure might be seeded by an individual, but ownership is distributed. Sharepoint should be designed to unfold according to to will of the distributed owners. Politically, Sharepoint provides representative leadership like a parliamentary system though the leaders are typically appointed rather than elected. Sharepoint is used by “information workers” to create, manage, and publish information typically stored in lists and documents. Sharepoint is used as an interface to databases. Sharepoint is a social tool used to recognize and reinforce relationships among people. Through either Sharepoint’s business intelligence capabilities or its integration with Reporting Services, Sharepoint can report on data from structured and loosely structured data stores. Sharepoint can index and provide search for structures, loosely structured, and unstructured data stores.

A Wiki provides webs to store text with embedded references to media. This is unstructured data. Wiki content can be seeded with the intention to unfold according to some master design, but politically, it’s anarchy. A Wiki allow control through versioning and moderation. A Wiki is well-suited for collaborative documentation.

I the years to come eS will hopefully get the chance to convert a lot of Lotus Notes databases to Sharepoint. Each time you have to stop and figure out which one or all of the above mentioned data storage mechanisms you have to use in order to convert the functionality of the Lotus Notes database to Sharepoint.

Lotus Notes databases basically comes in two flavors:

  1. Plain data (one or more tables) with views and no LotusScript code – basically it’s a spreadsheet with alphanumerical data
  2. Data with views, references and business logic in LotusScript code – basically it’s an application

In the first case it’s a no brainer to just convert the database into a WSS site with the data in custom lists combined with custom views and perhaps a few Web Part Pages thrown in with connected Web Parts that displays data. This is exactly what JPTL is doing right now with a Lotus Notes database from Novo Nordisk Stakeholder Relations.

In the second case it’s much more difficult and each Lotus Notes database or more appropriately Lotus Notes Application has to be thoroughly analyzed. Once you have a good understanding of the business requirements and these was implemented in the Lotus Notes Application – stop and take a look at the slide below.

Your job now is to transform the business requirements from the square Lotus Notes approach to the round Sharepoint approach.

Can you fulfill the same surface area of business requirements with standard Sharepoint functionality? This is where creative use of lists (custom, tasks, wikis and so on), document libraries, views, Web Parts, workflows and Web Part Pages comes in.

Obviously there will be cases where it’s just not possible to get the job done and you’ll have to revert to a normal application design with ASP.NET (remember that Web Parts in WSS3.0 is a ASP.NET2.0 Web Part) and a backend database – but hopefully it will won’t be very often. You could take the middle road and use a list for storage and you could even use SilverLight for the UX instead of ASP.NET.

« Older posts Newer posts »

© 2024 Peter Birkholm-Buch

Theme by Anders NorenUp ↑