I følge Dansk IT og den seneste IT i Praksis 2012 skyder de danske selvbetjeningsløsninger forbi de unge fordi de er mere vant til at bruge løsninger som Facebook, Twitter osv.

Jeg tror årsagen ligger et helt andet sted.

Selvbetjening hos Skat

Tillad mig at komme med et lille eksempel fra det virkelige liv. Hvis jeg f.eks. gerne vil kontakt med Skat skal jeg på forsiden hos Skat først vælge hvem jeg overhovedet er og hvordan jeg vil logge på?!
clip_image002
Hvis jeg så ved at jeg vil bruge NemId, ja så er det frem med det elskede lille papkort og igennem den velkendte logon dialog (hvor selvom jeg allerede har valgt at jeg vil bruge NemId alligevel kan vælge andre muligheder?).
clip_image004
Efter logon møder jeg så nedenstående oversigt fra Skat der kan tage pusten fra enhver. Her kunne Skat godt lære noget af kommunerne der efterhånden har opdaget det med vise information der passer på min siutation. Når jeg nu er logget på med NemId, hvorfor så ikke starte med at vise information der er relevant for mig lige nu udfra skats oplysninger om mig og datoen taget i betragtning.
clip_image006
Jeg tror ikke at man skal være en særlig stor ekspert indenfor UX før man kan sige at oplevelsen godt kan gøres bedre – både for unge, ældre og gamle.

Selvbetjening hos Danske Bank

Hvis jeg nu vil i kontakt med min bank (i dette tilfælde Danske Bank) i stedet for Skat, så tager jeg min SmartPhone op af lommen og starter Danske Mobil App’en.
Her mødes jeg med følgende skærmbilled:
clip_image008
Hvis jeg trykker på den grønne knap for at logge ind.
clip_image010
Kan jeg nøjes med at indtaste et brugerid og en pinkode som jeg har aftalt med banken. Jeg behøver slet ikke at have mit lille papkort med – jeg skal bare have min SmartPhone, og hvis jeg er mellem 18 og 40 år gammel så er der mere end 99% sandsynlighed at jeg har min telefon og ikke mit papkort i lommen.
Når jeg er logget ind kan jeg med fingeren navigere og vælge hvilken funktion jeg vil bruge.
clip_image012
Nu vælger jeg at se kurslister for danske kroner mod dollars.
clip_image014
Jeg kan også foretage se saldo på mine konti, betale regninger og alle de andre ting som man forventer af en netbank.

Ambitionsniveauet skal op

Forskellen på Danske Mobil og Skats selvbetjeningsløsninger kan ikke være større. Skat virker kun på en computer og kræver NemId, Danske Mobil virker på Apple og Android og kræver ikke NemId. Hvis Danske Bank har vurderet, at det ikke er nødvendigt med NemId for at gøre deres mobile netbank sikker, hvorfor kan Skat så ikke også? Skat har brugt millioner af skattekroner på det ene SOA projekt efter det andet, så man skulle da tro at der var en webservice eller to der kunne bruges som bagende til en Skat mobilselvbetjening. Det er lige før jeg vil tilbyde at implementere en løsning til Skat gratis hvis jeg så må få en krone bagefter for hver borger der bruger løsningen.
Jeg tror slet ikke at problemet med de unges forbrug af selvbetjeningsløsninger har noget at gøre med Facebook, Twitter eller sociale medier i det hele taget – jeg tror mere at de offentlige selvbetjeningsløsninger har for dårlig UX og så er de ikke til stede der hvor de unge er online, nemlig på telefon og ikke på computer. I Danmark er udbredelsen af SmartPhones ligeså høj som i Sydkorea og alligevel kan man stadig ikke betale med sin telefon (pånær Roskilde Festival) eller komme i kontakt med det offentlige med mindre man er på jagt efter et toilet.
Det handler om at hæve ambitionsniveauet i stedet for at lave løsninger der er kryblet på forhånd for at leve op til WCAG L2 og alle mulige andre tilgængelighedskrav der (retteligt) skal gøre det muligt for personer med diverse perceptionshandicap at bruge løsningerne i stedet for at bruge pengene på de 99% (mit bud, fra hoften) der rent faktisk ikke har nogen handicap.