Stuff about Software Engineering

Category: Digitalisering

Dansk selvbetjening skyder forbi de unge

I følge Dansk IT og den seneste IT i Praksis 2012 skyder de danske selvbetjeningsløsninger forbi de unge fordi de er mere vant til at bruge løsninger som Facebook, Twitter osv.

Jeg tror årsagen ligger et helt andet sted.

Selvbetjening hos Skat

Tillad mig at komme med et lille eksempel fra det virkelige liv. Hvis jeg f.eks. gerne vil kontakt med Skat skal jeg på forsiden hos Skat først vælge hvem jeg overhovedet er og hvordan jeg vil logge på?!
clip_image002
Hvis jeg så ved at jeg vil bruge NemId, ja så er det frem med det elskede lille papkort og igennem den velkendte logon dialog (hvor selvom jeg allerede har valgt at jeg vil bruge NemId alligevel kan vælge andre muligheder?).
clip_image004
Efter logon møder jeg så nedenstående oversigt fra Skat der kan tage pusten fra enhver. Her kunne Skat godt lære noget af kommunerne der efterhånden har opdaget det med vise information der passer på min siutation. Når jeg nu er logget på med NemId, hvorfor så ikke starte med at vise information der er relevant for mig lige nu udfra skats oplysninger om mig og datoen taget i betragtning.
clip_image006
Jeg tror ikke at man skal være en særlig stor ekspert indenfor UX før man kan sige at oplevelsen godt kan gøres bedre – både for unge, ældre og gamle.

Selvbetjening hos Danske Bank

Hvis jeg nu vil i kontakt med min bank (i dette tilfælde Danske Bank) i stedet for Skat, så tager jeg min SmartPhone op af lommen og starter Danske Mobil App’en.
Her mødes jeg med følgende skærmbilled:
clip_image008
Hvis jeg trykker på den grønne knap for at logge ind.
clip_image010
Kan jeg nøjes med at indtaste et brugerid og en pinkode som jeg har aftalt med banken. Jeg behøver slet ikke at have mit lille papkort med – jeg skal bare have min SmartPhone, og hvis jeg er mellem 18 og 40 år gammel så er der mere end 99% sandsynlighed at jeg har min telefon og ikke mit papkort i lommen.
Når jeg er logget ind kan jeg med fingeren navigere og vælge hvilken funktion jeg vil bruge.
clip_image012
Nu vælger jeg at se kurslister for danske kroner mod dollars.
clip_image014
Jeg kan også foretage se saldo på mine konti, betale regninger og alle de andre ting som man forventer af en netbank.

Ambitionsniveauet skal op

Forskellen på Danske Mobil og Skats selvbetjeningsløsninger kan ikke være større. Skat virker kun på en computer og kræver NemId, Danske Mobil virker på Apple og Android og kræver ikke NemId. Hvis Danske Bank har vurderet, at det ikke er nødvendigt med NemId for at gøre deres mobile netbank sikker, hvorfor kan Skat så ikke også? Skat har brugt millioner af skattekroner på det ene SOA projekt efter det andet, så man skulle da tro at der var en webservice eller to der kunne bruges som bagende til en Skat mobilselvbetjening. Det er lige før jeg vil tilbyde at implementere en løsning til Skat gratis hvis jeg så må få en krone bagefter for hver borger der bruger løsningen.
Jeg tror slet ikke at problemet med de unges forbrug af selvbetjeningsløsninger har noget at gøre med Facebook, Twitter eller sociale medier i det hele taget – jeg tror mere at de offentlige selvbetjeningsløsninger har for dårlig UX og så er de ikke til stede der hvor de unge er online, nemlig på telefon og ikke på computer. I Danmark er udbredelsen af SmartPhones ligeså høj som i Sydkorea og alligevel kan man stadig ikke betale med sin telefon (pånær Roskilde Festival) eller komme i kontakt med det offentlige med mindre man er på jagt efter et toilet.
Det handler om at hæve ambitionsniveauet i stedet for at lave løsninger der er kryblet på forhånd for at leve op til WCAG L2 og alle mulige andre tilgængelighedskrav der (retteligt) skal gøre det muligt for personer med diverse perceptionshandicap at bruge løsningerne i stedet for at bruge pengene på de 99% (mit bud, fra hoften) der rent faktisk ikke har nogen handicap.

Et kongerige for en selvbetjeningsløsning eller to…

Denne uge er ugen hvor mine unger både skal have billetter til det ellers udemærkede Sommersjov program i Brøndby kommune samt udfylde oplysningsblanketter til den klub hvor de skal gå fra den 1/7.

Løsning nummer 1: Tilmelding til Sommersjov

Sommersjov er en række forskellige aktiviteter for skolebørn i sommerferien. Man kan deltage på forskellige ture til Tivoli, Sommerland Sjælland, BonBon-land osv. Desuden er der en række lokale aktiviteter som tennis-, fodbold-, håndbold- og sejlerskole hos sportklubber i Brøndby. Helt overordnet et genialt koncept. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen…

For at deltage skal man købe en billet til en aktivitet. Aktiviteterne foregår på en eller flere datoer i løbet af sommeren og afhængig af aktiviteten er der begrænset pladser. Man kan købe billetter på 3 forskellige udsalgssteder. Udsalget foregår man-tir-ons i denne uge (med start 6/6-2011) og billetterne er fordelt med lige mange på de 3 udsalgssteder.

For at købe en billet skal man udfylde en oplysningsseddel med aktivitetsnavn, dato for aktiviteten, barnets navn, cprnr, adresse og telefon/mobil. Dette skal gøres for hver eneste billet man vil købe.

Og nu kommer det sjove…

ALLE børnene i Brøndby vil selvfølgelig med – for det er mega fede aktiviteter. Så for at undgå for megen kø ved udsalgsstederne kan man komme en time før åbningstid og få et kønummer. Udsalget varer fra 16-17.30 og dørene åbnes og lukkes kl. sharp som om det var adgangen til seddelpressen i den kongelige mønt. Kønumre kan man altså få fra kl. 15.00.

Jeg tropper op kl. 14.55 på Kilden i Brøndbyøster hvorfra billetter sælges om mandagen. Der er proppet af mennesker – både børn og voksne. Der er sat stole op hele vejen rundt langs med væggen og jeg sætter mig et tilfældigt sted. Kl. 15.00 begynder en person fra Sommersjov at dele kønumre ud ved at et tilsyneladende tilfældigt sted i stolerækken og fortsætter rundt indtil hun når mig. Jeg får kønummer 100. Jeg får at vide at de plejer at kunne klare ca. 30 kønumre pr. halve time, så jeg må nok regne med at det kan komme til at knibe med at nå af få billetter den dag!

Dvs. at jeg nu skal vente i en time før billetsalget går i gang og derefter forhåbentlig ikke længere end 1 time og 29 minutter før det bliver min tur! Dvs. Brøndby kommune pga. deres manuelle billetsalgsproces nu er i gang med at spilde tiden for minimum 100 personer fra kl. 15.00 til kl. 17.30 (dertil transporttid og ja OK køen bliver mindre undervejs så der er nogen der slipper med mindre ventetid).

Jeg sætter mig på græsset foran Kilden og tager min computer frem og tænker godt at jeg har trådløs forbindelse til nettet så jeg kan få arbejdet lidt videre (at så det var umuligt at få forbindelse er en anden historie).

Efter 2 timers ventetid kommer jeg til og får købt halvdelen af de billetter jeg var på jagt efter – resten var udsolgt fra Kilden, men jeg kunne jo bare prøve igen i morgen på det næste udsalgssted…

Hvis man nu lavede en løsning f.eks. baseret på Google Docs, Google Foms, Google Apps Script og Google Checkout så kunne man spare en masse tid for borgerne og for medarbejderne der i hånden kopierer teksten fra billetterne ind i et dokument på en computer fuldstændig gratis (ja, lidt tid til en udvikler skal der selvfølgelig til). Man kunne udlade at indsamle cprnr. hvilket jeg alligevel ikke forstå hvad de skal bruge til og på den måde undgå datatilsynet. Og man kunne sidde derhjemme i ro og mag og planlægge hvilke aktiviteter man vil købe billet til og måske ligefrem se med det samme om der er udsolgt eller ej.

Løsning nummer 2: Indberetning af oplysninger til klub (og alle andre institutioner min børn nogensinde har gået i)

Mine to drenge skal her i ferien skifte fra SFO til Klub, det er der ikke noget dramatisk over, men for administrationen er det tilsyneladende en større omgang. Mine drenge har nemlig fået tilsendt ikke færre end 3 sider med oplysninger som skal fyldes ud og sendes tilbage med posten. Det drejer sig om:

  • En side med basale kontaktoplysninger som navn og adresse på samtlige medlemmer af hustanden inklusive alle analoge og digitale kontaktmuligheder
  • En side med sygdomsoplysninger samt navn og adresse på samtlige medlemmer af hustanden inklusive alle analoge og digitale kontaktmuligheder
  • En side med forskellige komme og gå muligheder, deltagelse på udflugter osv. og så lige navn på barnet

Alle siderne er iøvrigt kopier af kopier af kopier, så det er tydeligt at den praksis har stået på længe.

Der er selvfølgelig tale om vigtige og nødvendige oplysninger men alle oplysningerne har jeg givet før flere gange end jeg kan huske.

Hvis man nu igen lavede en løsning f.eks. baseret på Google Docs og Google Foms og lod alle institutionerne i Brøndby dele løsningen så kan vil tro at der kunne spares 100-vis af timer i administrationen og mine børn ville undgå at få starvet deres navn forkært pga. tastefejl når oplysningerne fra blanketterne føres ind på computer. Igen kunne man udlade at indsamle cprnr. hvilket jeg alligevel ikke forstå hvad de skal bruge til og på den måde undgå datatilsynet.

Kom nu i gang med digitalisering af de lavthængende processer, der kan spares millioner (måske milliarder?) når det skaleres op til hele kommuner, regioner og Danmark.

Persondataloven skal skrottes – jo før jo bedre

Det mener i hverfald formanden for Dansk IT Klaus Kvorning Hansen i en artikel i CW den 2011-05-30.

Og jeg er helt enig!

Det er indlysende at den nuværende lovgivning står i vejen for mulighederne for at gøre Danmark til et D-land og samtidigt totalt blokerer for udnyttelse af Cloud computing og dermed de enorme besparelser der følger med.

Det er paradoksalt at det nu ikke længere er teknologien der står i vejen for digitalisering men jura, holdninger og politikere.

Jeg har tidligere skrevet om barrierer for effektiv digitalisering og en omskrivning af persondataloven i dens nuværende form er et godt første skridt på en nedbrydning af barrierne.

© 2024 Peter Birkholm-Buch

Theme by Anders NorenUp ↑