Stuff about Software Engineering

Author: Peter Birkholm-Buch (Page 12 of 17)

Et kongerige for en selvbetjeningsløsning eller to…

Denne uge er ugen hvor mine unger både skal have billetter til det ellers udemærkede Sommersjov program i Brøndby kommune samt udfylde oplysningsblanketter til den klub hvor de skal gå fra den 1/7.

Løsning nummer 1: Tilmelding til Sommersjov

Sommersjov er en række forskellige aktiviteter for skolebørn i sommerferien. Man kan deltage på forskellige ture til Tivoli, Sommerland Sjælland, BonBon-land osv. Desuden er der en række lokale aktiviteter som tennis-, fodbold-, håndbold- og sejlerskole hos sportklubber i Brøndby. Helt overordnet et genialt koncept. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen…

For at deltage skal man købe en billet til en aktivitet. Aktiviteterne foregår på en eller flere datoer i løbet af sommeren og afhængig af aktiviteten er der begrænset pladser. Man kan købe billetter på 3 forskellige udsalgssteder. Udsalget foregår man-tir-ons i denne uge (med start 6/6-2011) og billetterne er fordelt med lige mange på de 3 udsalgssteder.

For at købe en billet skal man udfylde en oplysningsseddel med aktivitetsnavn, dato for aktiviteten, barnets navn, cprnr, adresse og telefon/mobil. Dette skal gøres for hver eneste billet man vil købe.

Og nu kommer det sjove…

ALLE børnene i Brøndby vil selvfølgelig med – for det er mega fede aktiviteter. Så for at undgå for megen kø ved udsalgsstederne kan man komme en time før åbningstid og få et kønummer. Udsalget varer fra 16-17.30 og dørene åbnes og lukkes kl. sharp som om det var adgangen til seddelpressen i den kongelige mønt. Kønumre kan man altså få fra kl. 15.00.

Jeg tropper op kl. 14.55 på Kilden i Brøndbyøster hvorfra billetter sælges om mandagen. Der er proppet af mennesker – både børn og voksne. Der er sat stole op hele vejen rundt langs med væggen og jeg sætter mig et tilfældigt sted. Kl. 15.00 begynder en person fra Sommersjov at dele kønumre ud ved at et tilsyneladende tilfældigt sted i stolerækken og fortsætter rundt indtil hun når mig. Jeg får kønummer 100. Jeg får at vide at de plejer at kunne klare ca. 30 kønumre pr. halve time, så jeg må nok regne med at det kan komme til at knibe med at nå af få billetter den dag!

Dvs. at jeg nu skal vente i en time før billetsalget går i gang og derefter forhåbentlig ikke længere end 1 time og 29 minutter før det bliver min tur! Dvs. Brøndby kommune pga. deres manuelle billetsalgsproces nu er i gang med at spilde tiden for minimum 100 personer fra kl. 15.00 til kl. 17.30 (dertil transporttid og ja OK køen bliver mindre undervejs så der er nogen der slipper med mindre ventetid).

Jeg sætter mig på græsset foran Kilden og tager min computer frem og tænker godt at jeg har trådløs forbindelse til nettet så jeg kan få arbejdet lidt videre (at så det var umuligt at få forbindelse er en anden historie).

Efter 2 timers ventetid kommer jeg til og får købt halvdelen af de billetter jeg var på jagt efter – resten var udsolgt fra Kilden, men jeg kunne jo bare prøve igen i morgen på det næste udsalgssted…

Hvis man nu lavede en løsning f.eks. baseret på Google Docs, Google Foms, Google Apps Script og Google Checkout så kunne man spare en masse tid for borgerne og for medarbejderne der i hånden kopierer teksten fra billetterne ind i et dokument på en computer fuldstændig gratis (ja, lidt tid til en udvikler skal der selvfølgelig til). Man kunne udlade at indsamle cprnr. hvilket jeg alligevel ikke forstå hvad de skal bruge til og på den måde undgå datatilsynet. Og man kunne sidde derhjemme i ro og mag og planlægge hvilke aktiviteter man vil købe billet til og måske ligefrem se med det samme om der er udsolgt eller ej.

Løsning nummer 2: Indberetning af oplysninger til klub (og alle andre institutioner min børn nogensinde har gået i)

Mine to drenge skal her i ferien skifte fra SFO til Klub, det er der ikke noget dramatisk over, men for administrationen er det tilsyneladende en større omgang. Mine drenge har nemlig fået tilsendt ikke færre end 3 sider med oplysninger som skal fyldes ud og sendes tilbage med posten. Det drejer sig om:

  • En side med basale kontaktoplysninger som navn og adresse på samtlige medlemmer af hustanden inklusive alle analoge og digitale kontaktmuligheder
  • En side med sygdomsoplysninger samt navn og adresse på samtlige medlemmer af hustanden inklusive alle analoge og digitale kontaktmuligheder
  • En side med forskellige komme og gå muligheder, deltagelse på udflugter osv. og så lige navn på barnet

Alle siderne er iøvrigt kopier af kopier af kopier, så det er tydeligt at den praksis har stået på længe.

Der er selvfølgelig tale om vigtige og nødvendige oplysninger men alle oplysningerne har jeg givet før flere gange end jeg kan huske.

Hvis man nu igen lavede en løsning f.eks. baseret på Google Docs og Google Foms og lod alle institutionerne i Brøndby dele løsningen så kan vil tro at der kunne spares 100-vis af timer i administrationen og mine børn ville undgå at få starvet deres navn forkært pga. tastefejl når oplysningerne fra blanketterne føres ind på computer. Igen kunne man udlade at indsamle cprnr. hvilket jeg alligevel ikke forstå hvad de skal bruge til og på den måde undgå datatilsynet.

Kom nu i gang med digitalisering af de lavthængende processer, der kan spares millioner (måske milliarder?) når det skaleres op til hele kommuner, regioner og Danmark.

Persondataloven skal skrottes – jo før jo bedre

Det mener i hverfald formanden for Dansk IT Klaus Kvorning Hansen i en artikel i CW den 2011-05-30.

Og jeg er helt enig!

Det er indlysende at den nuværende lovgivning står i vejen for mulighederne for at gøre Danmark til et D-land og samtidigt totalt blokerer for udnyttelse af Cloud computing og dermed de enorme besparelser der følger med.

Det er paradoksalt at det nu ikke længere er teknologien der står i vejen for digitalisering men jura, holdninger og politikere.

Jeg har tidligere skrevet om barrierer for effektiv digitalisering og en omskrivning af persondataloven i dens nuværende form er et godt første skridt på en nedbrydning af barrierne.

EA is moving into the cloud and has left SOA behind

10 years ago Enterprise Achitecture (EA) was (among other things) about connecting systems using the Service Oriented Architecture (SOA) pattern.

Building and connecting systems using SOA was hard, most of the vendors has slightly different interpretations of SOA and thus different implementations hereof causing most systems you wanted to connect to require some middleware component that could translate between different dialects of SOA.

Technology itself was in the way, no matter how much EA and SOA you could throw at a problem integrating systems to get that illusive business advantage, you still had to tackle different endpoint implementations, type conversions and mapping between huge XML schemas from this standard to that standard.

ZapThink even published an explanation of the tenets of SOA using Lego bricks to make it easier to understand.

Fast forward 10 years and people are still talking SOA and most public RfPs still cite SOA as a requirement. The main difference is that SOA now just works.

The entire Web2.0 stack is based on SOA using communication between systems based on Web Services. The Cloud may be driving in huge datacenters that reduce the cost for computing, storage and delivery but the fuel is the ability to connect systems across technologies, vendors and data.

Now is the time to finally apply EA to business problems and gain real value.

Byg nu den data.dk

imageHar lige været på Digitaliser Danmark 2011 hvor jeg bl.a. deltog på et par sessioner hvor adgangen til offentlig data blev ivrigt diskuteret.

Udnyttelse af adgang til offentlig data har siden den amerikanske føderale regering åbnede for data.gov nærmest fået sit eget liv og driver utvivlsomt både innovation og ny forretning.

Ovenpå rapporten fra ITST af Zangenberg og Co er det nu også “bevist” at der er penge i data i Danmark. Problemet er bare at få adgang til data.

Mange offentlige myndigheder er begyndt at stille data til rådighed, men desværre udstilles data ikke på en uniform måde – og det gør det besværligt at bruge data og dermed drive innovation og forretning.

Fidusen med data.gov er at data overholder de 8 bud til offentlig data og dermed kan bruges direkte, uden at man skal bekymre sig om data er opdateret, gratis og programmatisk tilgængelig. I nogle tilfælde er data.gov selve datakilden i andre er det eksterne, men i alle tilfælde kan selve adressen til datakilden hentes fra data.gov.

Den eksisterende portal data.digitaliser.dk løser ikke problemet fordi den ikke indeholde direkte adresser på datakilder, men bare et katalog over datakilder hos diverse offentlige myndigheder.

Så derfor tror jeg ikke at vi får succes på samme niveau som USA (data.gov) og UK (data.go.uk) før vi får bygget en data.dk.

Barrierer for effektiv digitalisering #dkcloud

IT-Dagen var Pim Bilderbeek keynote taler. Pim talte bl.a. om barrierer mod effektiv digitalisering. Herunder mangel på:

  • Top level political sponsorship
  • Sustained professional leadership
  • Broad coverage
  • Collaboration across public bodies
  • A customer mindset
  • Unified access
  • Due care to data privacy and security
  • Discrete tangible visible gains

Jeg er især optaget af de 2 første.
Det er besynderligt så lavt IT ligger på den politiske dagsorden når man tænker på hvor meget tid der bliver brugt på at tale mangel på forbedringer på serviceområderne og behovet for effektivisering.
Den amerikanske føderale CIO Vivek Kundra skriver i sin strategi om Cloud Computing (frit oversat):

IT har revolutioneret hvordan den private sektor arbejder. Vi kan bestille varer online, holde øje med forsendelsen af varerne, hvad enten det er en pizza, et par sko eller noget andet. Vi kan bestille rejser, hotel, bestille bord på restaurant og samarbejde med vores kolleger, venner og familier både online og på vores telefon – 24 timer i døgnet. Men når vi skal i kontakt med det offentlige skal vi stadig tale i telefon, stå i kø eller indsende underskrevne formularer. Af mange årsager, hvad enten de er juridiske eller andre, så har den offentlige sektor ikke formået at løse problemer med samme effektivitet som den private sektor.

Men det aktuelle afslag fra Datatilsynet til Odense kommune om anvendelse af Google Docs kan man kun håbe at der er en række problemstillinger som kun kan løses via lovgivning – enten ny eller ved revision af eksisterende. Alt mulig anden lovgivning bliver løbende revideret for at være tidssvarende, hvorfor skulle det så ikke også være på tide med en revision af diverse lovgivning om personfølsomme data?
I forhold til “Sustained professional leadership” kan man ikke ligefrem klandre ITST for manglende indspark til diskussionerne om Cloud Computing. Der udgives en lind strøm af diskussionsoplæg med både interne og eksterne forfattere. Problemet er bare at alle oplæggene ikke angiver retning og styring.
Det er på en eller anden måde et typisk dansk fænomen omkring Enterprise Arkitektur – ingen tør tage ansvaret og sige “kom så, vi skal i den retning”.
Igen må man tage hatten af for Vivek Kundras strategi om Cloud Computing hvor princippet om “Cloud First” indføres. Princippet beskriver at man via en beslutningsproces (inklusive betragtninger om økonomi og eventuelle juridiske aspekter) altid skal søge at vælge en løsning der er baseret på skyen.
Tænk hvis man gjorde det samme i Danmark.

US Federal Cloud Computing Strategy #dkcloud

Den 2011-02-08 udgav den amerikanske føderale CIO Vivek Kundra en strategi om cloud computing.
Strategien har 4 hovedområder:

  1. Frigørelsen af fordelene ved skyen
  2. En beslutningsmodel for migrering til skyen
  3. Referencehistorier der illustrerer beslutningsmodellen
  4. Katalysatorer for anvendelse af skyen

Det er en banebrydende strategi der kan sætte USA i den absolutte førertrøje ift. cloud computing.
Ligesom i Danmark er IT i den offentlige sektor i USA præget af lav udnyttelse af kapacitet, fragmenteret efterspørgsel af resourcer, rendundante systemer, systemer er svære og dyre at vedligeholde og lange og dyre indkøbsprocesser.
Strategien gør op med den gammeldags tankegang om at alle skal have egne datacentre, applikationer og systemer i stedet for at udnytte eksisterende infrastrukturer, platforme og services i skyen. Det er estimeret at investeringer i IT til et samlet beløb på 20 milliarder dollars ud af et budget på 80 milliarder dollars kan målrettes til løsninger i skyen fremfor traditionelle løsninger.
For at tæmme kræfterne og værdien i skyen har USA dermed indført princippet om “sky-først” for alle IT investeringer og projekter. Før en investering tages eller et projekt gennemføres skal det vurderes om projektet kan løses via en løsningen i skyen. Alle ministerier, myndigheder og styrelser i den føderale administration skal følge dette princip.
Strategien anfører at skyen er et fundamentalt skift indenfor IT. Eftersom skyen giver IT systemer evnen til at være skalerbare og elastiske. Kunderne behøver ikke på forhånd at kunne beregne deres eksakte behøv, i stedet kan resourcer løbende tildeles efter behov. Med løsninger i skyen er det ikke længere et krav at have et datacenter for at lancere en løsning der har 10.000-vis af brugere.
Øget effektivitet vha. skyen vil skifte resourcer mod mere værdiskabende aktiviteter. I budgetåret 2010 brugte USA omkring 1/3 af alle penge på IT-projekter på etablering af infrastruktur – dvs. “ting” der ikke direkte kom borgerne til gode. Samtidigt var udnyttelsesgraden af eksisterende datacentre i gennemsnit højst 1/3 – den overskydende kapacitet var til for at kunne håndtere få og spredte situationer med høj belastning.
I februar 2010 blev “Federal Data Center Consolidation” Initiative” (FDCCI) lanceret. Formålet var at reducere antallet af datacentre og allerede nu er der identificeret mere en reduktion af eksisterende og kommende centere med 800.
IT har revolutioneret hvordan den private sektor arbejder. Vi kan bestille varer online, holde øje med forsendelsen af varerne, hvad enten det er en pizza, et par sko eller noget andet. Vi kan bestille rejser, hotel, bestille bord på restaurant og samarbejde med vores kolleger, venner og familier både online og på vores telefon – 24 timer i døgnet. Men når vi skal i kontakt med det offentlige skal vi stadig tale i telefon, stå i kø eller indsende underskrevne formularer. Af mange årsager, hvad enten de er juridiske eller andre, så har den offentlige sektor ikke formået at løse problemer med samme effektivitet som den private sektor.
Projekter der er baseret på sky-løsninger kan blive udtænkt, udviklet, testet og lanceret med langt færre resourcer end traditionelle IT-projekter. I stedet for at kæmpe med at opbygge infrastruktur der kan leve op til 99,5% oppetid og aflevering til Statens arkiver, så kan en sky-løsninger provisioneres i bidder og efter behøv.
Fremover er det nødvendigt at tænke på løsninger som services i stedet for aktiver.

  • Tankegangen skal ændres fra antal servere (metrikker) til antal brugere (SLA)
  • SLA’er skal overvåges proaktiv og leverandører skal holdes ansvarlige
  • Re-evaluering skal ske løbende for at kunne drage maksimal fordel af skyen

For at sikre og fremme anvendelse af skyen vil den amerikanske regering skabe et sikkert miljø mellem brugere og leverandører af tjenester i skyen. Første punkt i denne strategi er etableringen af “Federal Risk and Authorization Management Program” (FedRAMP). Det er FedRAMP’s opgave bl.a. beskrive hvordan sikkerhed, logning og rapportering i skyen skal foregå.
Man kan kun håbe at der i nærmeste fremtid bliver taget tilsvarende initiaitver i Danmark, i stedet for de spredte initiativer der indtil videre er strømmet ud af ITST på området.

Statens IT nedlægger arkitektur og kvalitet

Som følge af en sparerunde nedlægger Statens IT (SIT) afdelingen for arkitektur og kvalitet. Argumentet, udover mindre budget, er at funktionen er dækket ind andre steder.

Hvor, spørger jeg bare?

Når man som leverandør til det offentlige igen og igen bliver udsat for diverse IT-strategier der enten ikke er opdateret siden 2005 og stadig bruger sætninger som “en serviceorienteret SOA arkitektur” så får man kuldegysninger, når SIT netop vælger at nedlægge den afdeling som kunne have fået stor positiv indflydelse på SIT fremadrettet.

« Older posts Newer posts »

© 2026 Peter Birkholm-Buch

Theme by Anders NorenUp ↑