I sidste måned lancerede Microsoft officielt IaaS på Windows Azure. Det var også på tide kan man sige, og det bliver spændende at se om Microsoft kan indhente noget af det forspring som andre spillere som Amazon og Rackspace allerede har.

Anyways, det skal selvfølgelig testes. Så jeg har aktiveret IaaS på min Windows Azure profil og får dermed muligheden for at starte virtuelle maskiner i skyen.

Processen er temmelig enkel. Fra Virtual Machines “tabben” i Windows Azure Portalen vælger man +New fra bunden af siden.

image

Derefter kan man så vælge om man vil konfigurere selv fra bunden eller om man vil vælge en skabelon.

image

Her kan man så vælge fra en række skabeloner herunder diverse Unix distroer og selvfølgelig Windows Server 2012.

image

Derefter skal man blot svare på en række standard spørgsmål som størrelse på maskine (small, medium, large eller x-large) hostname, dns-navn og kodeord til administrator.

Og 2 minutter senere har man en virtuel maskine.

image

Med virtuelt netværk er det muligt at forbinde maskinen direkte til en hjemmenetværk og dermed tilgå f.eks. med brugere fra et privat domæne.

Indtil videre har Amazon været min favorit til Iaas, men jeg må sige at det her faktisk ser bedre ud.