Stuff about Software Engineering

Month: April 2011

Byg nu den data.dk

imageHar lige været på Digitaliser Danmark 2011 hvor jeg bl.a. deltog på et par sessioner hvor adgangen til offentlig data blev ivrigt diskuteret.

Udnyttelse af adgang til offentlig data har siden den amerikanske føderale regering åbnede for data.gov nærmest fået sit eget liv og driver utvivlsomt både innovation og ny forretning.

Ovenpå rapporten fra ITST af Zangenberg og Co er det nu også “bevist” at der er penge i data i Danmark. Problemet er bare at få adgang til data.

Mange offentlige myndigheder er begyndt at stille data til rådighed, men desværre udstilles data ikke på en uniform måde – og det gør det besværligt at bruge data og dermed drive innovation og forretning.

Fidusen med data.gov er at data overholder de 8 bud til offentlig data og dermed kan bruges direkte, uden at man skal bekymre sig om data er opdateret, gratis og programmatisk tilgængelig. I nogle tilfælde er data.gov selve datakilden i andre er det eksterne, men i alle tilfælde kan selve adressen til datakilden hentes fra data.gov.

Den eksisterende portal data.digitaliser.dk løser ikke problemet fordi den ikke indeholde direkte adresser på datakilder, men bare et katalog over datakilder hos diverse offentlige myndigheder.

Så derfor tror jeg ikke at vi får succes på samme niveau som USA (data.gov) og UK (data.go.uk) før vi får bygget en data.dk.

© 2024 Peter Birkholm-Buch

Theme by Anders NorenUp ↑