Peter Birkholm-Buch

Freelance Cloud Architect

Måned: februar 2011

Barrierer for effektiv digitalisering #dkcloud

IT-Dagen var Pim Bilderbeek keynote taler. Pim talte bl.a. om barrierer mod effektiv digitalisering. Herunder mangel på:

  • Top level political sponsorship
  • Sustained professional leadership
  • Broad coverage
  • Collaboration across public bodies
  • A customer mindset
  • Unified access
  • Due care to data privacy and security
  • Discrete tangible visible gains

Jeg er især optaget af de 2 første.
Det er besynderligt så lavt IT ligger på den politiske dagsorden når man tænker på hvor meget tid der bliver brugt på at tale mangel på forbedringer på serviceområderne og behovet for effektivisering.
Den amerikanske føderale CIO Vivek Kundra skriver i sin strategi om Cloud Computing (frit oversat):

IT har revolutioneret hvordan den private sektor arbejder. Vi kan bestille varer online, holde øje med forsendelsen af varerne, hvad enten det er en pizza, et par sko eller noget andet. Vi kan bestille rejser, hotel, bestille bord på restaurant og samarbejde med vores kolleger, venner og familier både online og på vores telefon – 24 timer i døgnet. Men når vi skal i kontakt med det offentlige skal vi stadig tale i telefon, stå i kø eller indsende underskrevne formularer. Af mange årsager, hvad enten de er juridiske eller andre, så har den offentlige sektor ikke formået at løse problemer med samme effektivitet som den private sektor.

Men det aktuelle afslag fra Datatilsynet til Odense kommune om anvendelse af Google Docs kan man kun håbe at der er en række problemstillinger som kun kan løses via lovgivning – enten ny eller ved revision af eksisterende. Alt mulig anden lovgivning bliver løbende revideret for at være tidssvarende, hvorfor skulle det så ikke også være på tide med en revision af diverse lovgivning om personfølsomme data?
I forhold til “Sustained professional leadership” kan man ikke ligefrem klandre ITST for manglende indspark til diskussionerne om Cloud Computing. Der udgives en lind strøm af diskussionsoplæg med både interne og eksterne forfattere. Problemet er bare at alle oplæggene ikke angiver retning og styring.
Det er på en eller anden måde et typisk dansk fænomen omkring Enterprise Arkitektur – ingen tør tage ansvaret og sige “kom så, vi skal i den retning”.
Igen må man tage hatten af for Vivek Kundras strategi om Cloud Computing hvor princippet om “Cloud First” indføres. Princippet beskriver at man via en beslutningsproces (inklusive betragtninger om økonomi og eventuelle juridiske aspekter) altid skal søge at vælge en løsning der er baseret på skyen.
Tænk hvis man gjorde det samme i Danmark.

US Federal Cloud Computing Strategy #dkcloud

Den 2011-02-08 udgav den amerikanske føderale CIO Vivek Kundra en strategi om cloud computing.
Strategien har 4 hovedområder:

  1. Frigørelsen af fordelene ved skyen
  2. En beslutningsmodel for migrering til skyen
  3. Referencehistorier der illustrerer beslutningsmodellen
  4. Katalysatorer for anvendelse af skyen

Det er en banebrydende strategi der kan sætte USA i den absolutte førertrøje ift. cloud computing.
Ligesom i Danmark er IT i den offentlige sektor i USA præget af lav udnyttelse af kapacitet, fragmenteret efterspørgsel af resourcer, rendundante systemer, systemer er svære og dyre at vedligeholde og lange og dyre indkøbsprocesser.
Strategien gør op med den gammeldags tankegang om at alle skal have egne datacentre, applikationer og systemer i stedet for at udnytte eksisterende infrastrukturer, platforme og services i skyen. Det er estimeret at investeringer i IT til et samlet beløb på 20 milliarder dollars ud af et budget på 80 milliarder dollars kan målrettes til løsninger i skyen fremfor traditionelle løsninger.
For at tæmme kræfterne og værdien i skyen har USA dermed indført princippet om “sky-først” for alle IT investeringer og projekter. Før en investering tages eller et projekt gennemføres skal det vurderes om projektet kan løses via en løsningen i skyen. Alle ministerier, myndigheder og styrelser i den føderale administration skal følge dette princip.
Strategien anfører at skyen er et fundamentalt skift indenfor IT. Eftersom skyen giver IT systemer evnen til at være skalerbare og elastiske. Kunderne behøver ikke på forhånd at kunne beregne deres eksakte behøv, i stedet kan resourcer løbende tildeles efter behov. Med løsninger i skyen er det ikke længere et krav at have et datacenter for at lancere en løsning der har 10.000-vis af brugere.
Øget effektivitet vha. skyen vil skifte resourcer mod mere værdiskabende aktiviteter. I budgetåret 2010 brugte USA omkring 1/3 af alle penge på IT-projekter på etablering af infrastruktur – dvs. “ting” der ikke direkte kom borgerne til gode. Samtidigt var udnyttelsesgraden af eksisterende datacentre i gennemsnit højst 1/3 – den overskydende kapacitet var til for at kunne håndtere få og spredte situationer med høj belastning.
I februar 2010 blev “Federal Data Center Consolidation” Initiative” (FDCCI) lanceret. Formålet var at reducere antallet af datacentre og allerede nu er der identificeret mere en reduktion af eksisterende og kommende centere med 800.
IT har revolutioneret hvordan den private sektor arbejder. Vi kan bestille varer online, holde øje med forsendelsen af varerne, hvad enten det er en pizza, et par sko eller noget andet. Vi kan bestille rejser, hotel, bestille bord på restaurant og samarbejde med vores kolleger, venner og familier både online og på vores telefon – 24 timer i døgnet. Men når vi skal i kontakt med det offentlige skal vi stadig tale i telefon, stå i kø eller indsende underskrevne formularer. Af mange årsager, hvad enten de er juridiske eller andre, så har den offentlige sektor ikke formået at løse problemer med samme effektivitet som den private sektor.
Projekter der er baseret på sky-løsninger kan blive udtænkt, udviklet, testet og lanceret med langt færre resourcer end traditionelle IT-projekter. I stedet for at kæmpe med at opbygge infrastruktur der kan leve op til 99,5% oppetid og aflevering til Statens arkiver, så kan en sky-løsninger provisioneres i bidder og efter behøv.
Fremover er det nødvendigt at tænke på løsninger som services i stedet for aktiver.

  • Tankegangen skal ændres fra antal servere (metrikker) til antal brugere (SLA)
  • SLA’er skal overvåges proaktiv og leverandører skal holdes ansvarlige
  • Re-evaluering skal ske løbende for at kunne drage maksimal fordel af skyen

For at sikre og fremme anvendelse af skyen vil den amerikanske regering skabe et sikkert miljø mellem brugere og leverandører af tjenester i skyen. Første punkt i denne strategi er etableringen af “Federal Risk and Authorization Management Program” (FedRAMP). Det er FedRAMP’s opgave bl.a. beskrive hvordan sikkerhed, logning og rapportering i skyen skal foregå.
Man kan kun håbe at der i nærmeste fremtid bliver taget tilsvarende initiaitver i Danmark, i stedet for de spredte initiativer der indtil videre er strømmet ud af ITST på området.

Paris får åben data

Paris er hoppet på åben data vognen og har lige som http://data.gov oprettet en portal hvor data om alt i Paris frit kan hentes og bruges: http://opendata.paris.fr

image

Bare nu Danmark ville komme med på vognen også.

Statens IT nedlægger arkitektur og kvalitet

Som følge af en sparerunde nedlægger Statens IT (SIT) afdelingen for arkitektur og kvalitet. Argumentet, udover mindre budget, er at funktionen er dækket ind andre steder.

Hvor, spørger jeg bare?

Når man som leverandør til det offentlige igen og igen bliver udsat for diverse IT-strategier der enten ikke er opdateret siden 2005 og stadig bruger sætninger som “en serviceorienteret SOA arkitektur” så får man kuldegysninger, når SIT netop vælger at nedlægge den afdeling som kunne have fået stor positiv indflydelse på SIT fremadrettet.

Testing, testing–is this thing on?